søndag den 6. december 2009

Et barselskort .... og et fint pyntet gravsted

Jeg havde en bestilling liggende på et barselskort til en lille pige, og fordi jeg har været syg de sidste par uger, er det ikke blevet til noget - men jeg tog mig sammen i går morges og fik det lavet :o)
Det er lavet på hvidt karton med købt "baby"-papir (baggrundspapiret). Rammerne er Spellbinders i 2 størrelser. Den største (bagerste) er stemplet i pink med swirls fra Stempelglede og det mindre er også stemplet med et babyhoved, tekst og blomster fra Stempelglede (jeg elsker Stempelglede's stempler..de er så smukke og anvendelige til alt). Skiltet med babyens navn er også fra Spellbinders. Blomsten er lavet af hvidt karton, jeg har punchet ud med 2 størrelser retro-flower, sværtet med pink og stemplet med samme farve bagefter og sat en brad i. Det hele har fået en gang Glimmer Mist "Pearl". Bamsen er fra en pakke med forskellig pynt, jeg købte på ebay på et tidspunkt.



Nu er det her jo en hobbyblog....men da det også er 1 års dagen for min dejlige mands alt for tidlige død, syntes jeg alligevel, jeg ville vise jer, hvor fint hans grav er pyntet op. Vi var derovre her tidligt på eftermiddagen og tænde lys, og det var dejligt at se, så fint der var. Det er midt i alt det sørgelige dejligt at tænke på, at så mange tænker på ham.
"Venner for evigt" på hans gravsten er Jens' og vores datters "hemmelige bamsesprog-kode" og betyder "jeg elsker dig", så det syntes hun skulle på, da vi skulle vælge tekst til stenen....så bliver det ikke meget smukkere! :o)

God adventssøndag til alle :o)

søndag den 29. november 2009

Et enkelt julekort mere


Jeg fik lige lavet et enkelt julekort mere :o) Kortet er dobbelt, sådan at det kan åbnes, og man kan skrive sin julehilsen indeni - og strop til at hænge det op i, så det kan bruges som julepynt bagefter :o)

Stemplet er farvet med Tombow-vandtuscher. Papiret er fra Panduro Hobby i en pakke med vistnok omkring 10 julepapirer i lyse farver. Blomsterne er punchet ud med retro-punchen, stemplet med sølv og fået en gang klar glittermist til sidst. Stjernerne mener jeg at have købt hos Anjas Hobby. 

fredag den 27. november 2009

Et fødselsdagskort til en sød nabo

Jeg har brugt formiddagen i dag (jeg ligger syg med feber og halsbetændelse - øv - så det har taget lidt tid) på at lave et fødselsdagskort til en af vores søde naboer, som bliver 65 år i dag. Hun og hendes mand har taget sig rigtig meget af Catharina og mig efter Jens' død. Normalt er vi ikke på gaver med hinanden, men vi har købt en stor, meget smuk buket til hende, og Catharina har lavet et fint og flot knyttet armbånd til hende - det synes vi, hun fortjener :o) .... så lige om lidt går vi derned med flag og gaver og synger fødselsdagssang :o)

lørdag den 14. november 2009

Et enkelt julekort

Jeg fandt forleden nogle rigtig gode tutorials hos Stampartic hvor der blev vist bl.a. hvordan man lavede søde hjerteformede kort, så det måtte jeg jo prøve. Kortet er lavet med 2 forskellige papirer fra My Mind's Eye som er flettet og bagefter limet på glittet sart lysegrønt karton. Kartonen er dobbelt og er lukket i samlingen i venstre nederste side, sådan at man kan skrive indeni kortet. Man kan vel også nøjes med at sætte hjertet på et enkelt stykke karton så man skriver på bagsiden. Jeg har sat en lille strop i kortet, så det kan bruges som juledekoration, når man har læst kortet - på den måde bliver kortet mere anvendeligt.


"God Jul" skiltet er standset ud med en Spellbinder, stemplet med watermark sværte og bagefter penslet med Perfect Pearl farve "Green Patina" og til allersidst stemplet med "God jul".


Blomsterne i hjørnet viste jeg i går her på bloggen. De er skåret ud af noget af mønsterpapiret fra My Mind's Eye-blokken og har fået en gang glimmermist Pearl og en perle i midten. Let, ikke? :o) Jeg ville ikke pynte kortet for meget fordi der er så meget mønster i papiret, men jeg synes selv, det er blevet ganske sødt. :o)


Planen er at jeg vil fortsætte med at lave lidt kort i dag, så det kan være, der kommer mere senere. God lørdag til alle der læser med :o)

Indkøb hos Panduro Hobby

Jeg var lige forbi Panduro Hobby i eftermiddag med min datter. Vi skulle købe lidt ind til en venindefødselsdag, hun skulle til her til aften...og der røg både ting til smykkefremstilling (datteren) og kortting (mor :o)) ned i kurven også.

Panduro havde tilbud på den skønne røde blok fra Tilda, "Country Red" - de kan også sagtens bruges til julekortfremstillingen. Mange smukke mønstre og farver er der i blokken.




Jeg fandt også en rigtig smuk juleblok fra My Mind's Eye (ej på tilbud...uha, den var dyr - men der er mange gode og anvendelige papirer/karton i)




Jeg ved ikke, hvor godt man kan se de forskellige papirer på fotoet - men trust me....der er mange smukke glittede papirer i! Jeg har lavet et enkelt kort her til aften af 2 af arkene.....mit kamera kan ikke li' at tage billeder i kunstigt lys, så jeg tager et nyt billede af det i morgen, men her er et lille "sneak peak" af kortet :o))

Blomsterne i hjørnet er lavet af et 3. stykke af papirerne, som jeg har skåret blomsterne ud af og givet en gang Glimmer Mist og en perle i midten. Resten af kortet kommer i morgen :o)

torsdag den 5. november 2009

Et enkelt kort er det blevet til...og en kage

Jeg får ikke lavet så meget hobby i øjeblikket men et enkelt kort er det blevet til. Det er et bestillingsarbejde for nogle naboer hvis barnebarn Carla blev 7 år...og Carla elsker lyserødt! :o)) Kortet er lavet på glittet karton. Rammen til pigen er skåret ud på min Bigshot med en Spellbinder-die (de er bare geniale de dies!) og pigen er et Sarah Kay stempel jeg har farvelagt med Tombow-tuscher. Tombow er vandbaserede, så da jeg sprayede efterfølgende med Glimmermist løb farverne lidt ud...så det skal jeg lige huske til en anden gang.
Bogstaverne er stemplet på små Spellbinderdies og bagefter varmeembosset.





Jeg synes lige, I skulle se den fine Halloween-kage vi havde bagt til Catharinas halloweenfest for klassen i lørdags. 23 glade unger var de. Kagen er lavet med most hokkeido-græskar, krydderier, marcipan og meget mere på mørdejsbund. Catharina har selv lavet de fine græskar i marcipan hun farvede. Fint, ikke? :o)

Den smagte i øvrigt rigtig godt - anderledes men godt

fredag den 18. september 2009

Nu skal der strikkes til efteråret og vinteren


I går var jeg lige en tur forbi min lokale garn-pusher og fandt noget superlækkert garn, hun lige havde fået hjem. Det hedder Dolly og er nogle kæmpenøgler og så blødt så blødt....rigtig mums. Jeg har tænkt mig at strikke vesten på billedet - enten den korte eller den lange - til Catharina. Der er nok i 1 nøgle til vesten + en hæklet hue fra Hendes Verdens strikketillæg i denne uge (jeg kan ikke hækle, men det må jeg jo så lære he he)

Jeg købte også lige 4 nøgler Eskimogarn til at lave et strikket pandebånd til Catharina. Det er godt til at varme om ørerne, når hun cykler i skole - og så er det ikke i vejen for cykelhjelmen. Pandebåndet er også i tillægget i denne uge.


Hvis jeg nogensinde bliver færdig med det, lægger jeg fotos ind... :o))

torsdag den 10. september 2009

Så blev jeg også blogger!

Så kom dagen, hvor jeg også blev blogger *lol*
Jeg tænkte, det kunne være hyggeligt at samle mine fotos af mine håndlavede kort og bamser ét sted i stedet for at poste på en masse forskellige fora, så nu prøver jeg at huske at få taget fotos af det jeg laver og poste det her.
Jeg er p.t. gået lidt i gang med at lave julekort - og laver lidt andre kort også indimellem.
Kortene jeg lægger billeder ind af her har jeg lavet for et par uger siden - det er ikke blevet til så meget de sidste par dage, men der kommer nok lidt nyt i løbet af et par dage. I går fik jeg afprøvet den nye teknik med at punche blomster ud (Retropunch i 4 størrelser), spraye med vand og kramme dem op og folde ud til blomster....sjov teknik og blomsten blev sød....og jeg er stadig pinkfarvet på fingrene fra kartonen! *lol*


Kortet er et foldekort lavet af Bazzil karton med lomme indeni til et lille stykke chokolade måske. Swirls fra Stempelglede og det lyseblå baggrundspapir fra Panduro Hobby. Blomsten er punchet fra Retro Punch og farvelagt med akvarelfarve
 
 


Musen er stemplet og farvelagt med Tombow fra Motivet.com - swirls fra Stempelglede og juleroserne lavet på Bigshot og dekoreret med glitterlim i midten