lørdag den 14. november 2009

Indkøb hos Panduro Hobby

Jeg var lige forbi Panduro Hobby i eftermiddag med min datter. Vi skulle købe lidt ind til en venindefødselsdag, hun skulle til her til aften...og der røg både ting til smykkefremstilling (datteren) og kortting (mor :o)) ned i kurven også.

Panduro havde tilbud på den skønne røde blok fra Tilda, "Country Red" - de kan også sagtens bruges til julekortfremstillingen. Mange smukke mønstre og farver er der i blokken.




Jeg fandt også en rigtig smuk juleblok fra My Mind's Eye (ej på tilbud...uha, den var dyr - men der er mange gode og anvendelige papirer/karton i)




Jeg ved ikke, hvor godt man kan se de forskellige papirer på fotoet - men trust me....der er mange smukke glittede papirer i! Jeg har lavet et enkelt kort her til aften af 2 af arkene.....mit kamera kan ikke li' at tage billeder i kunstigt lys, så jeg tager et nyt billede af det i morgen, men her er et lille "sneak peak" af kortet :o))

Blomsterne i hjørnet er lavet af et 3. stykke af papirerne, som jeg har skåret blomsterne ud af og givet en gang Glimmer Mist og en perle i midten. Resten af kortet kommer i morgen :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar