lørdag den 30. januar 2010

Dåbsæske, kort og broderet dåbsramme

Vi er druknet i sne her i Nordsjælland...og egentlig burde jeg have brugt lidt tid i dag på at rydde de ton sne, der ligger i min indkørsel - men i stedet har jeg lavet kort og æske til kortet til vores søde naboer, som skal til barnedåb hos familien i morgen. Kortet er A5 og da det er højt, kan det ikke gå i en kuvert, så jeg har lavet en æske til det også. På låget har jeg maskinbroderet en sød (synes jeg selv ;o) dåbsramme med dåbsbarnets navn. Det er syet på hvid silke og kun limet fast med dobbeltklæbende tape i kanten under blonderne, så modtagerne kan tage det af og bruge det til noget andet, hvis man har lyst til det. Jeg synes selv, det blev ganske sødt, så jeg vil gå ned og aflevere det til vores naboer om lidt.

Kartonen til æsken er fra Panduro Hobby - en blok de har på tilbud med en masse lækkert karton i til kun 69 kr.! Blomsterne er Prima Flowers der har fået Glimmer Mist i pink, Glossy Accents og til sidst Glimmer Mist igen i Pearl og en sød blomsterbrad i midten. Resten af pynten er noget, jeg har fundet i gemmerne.

God weekend :o)

1 kommentar:

  1. Dejlig og informativ blog! Denne type information giver ekspertise inden for området, der kommer til belægning og byggeri.
    Hvis du vil vide om Have Hillerød, Nordsjælland så kan du klikke her.
    Tak fordi du delte.

    SvarSlet