lørdag den 9. januar 2010

Min datters bamseprojekt

Jeg købte i formiddags en broderifil med en bamse, der bliver lavet in-the-hoop - dvs. at delene bliver syet sammen i broderirammen. Bagefter klippes delene til, vendes, fyldes, vende-åbningerne sys sammen og til sidst syr man alle dele sammen.

Catharina har sammen med en veninde syet hver en bamse - hendes veninde nåede ikke at blive helt færdig med sin, men Catharina har syet sin færdig. Hun fandt selv på, at Edward, som bamsen hedder (opkaldt efter hendes store idol fra filmen Twilight :o)) skulle have lidt rød hårpragt og en navlknap.

Rigtig sød blev han - og Catharina er fuldt fortjent stolt af den (og moren er stolt af at have så dygtig og kreativ en datter :o)


 

God weekend :o)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar